En guitarist i absolut verdensklasse og en dygtig sangskriver og -fortolker med hjertet på rette sted. Martin Simpson spiller guitar, så englene synger, og med en karriere på over fire årtier bag sig er han bedre end nogensinde før. Hans fortolkninger af traditionelle sange er mesterværker i fortællekunst, og hans solokoncerter er intense, bredt favnende, tryllebindende og dybt bevægende.
Martin har ikke mindre end 32 nomineringer til BBC Radio 2 Folk Awards - flere end nogen anden musiker - inkl. 9 i træk som Musician of the Year, en titel han har vundet to gange. Han har også vundet titler for bedste sang, bedste album, bedste gruppe m.v. Han har en lang række albumudgivelser bag sig, og hans karriere rummer samarbejde - på scenen og i studiet - med navne som Richard Thompson, June Tabor, Jackson Browne, Danú, Martin Carthy, Cara Dillon, Roy Bailey, Steve Miller, Dick Gaughan og mange flere.
Hvad enten han spiller amerikansk old time musik, blues, en Dylan-sang eller sine egne sange, så er Martin Simpson en uforudsigelig, enestående og umådelig underfundig guitarist.
Specialøl, sodavand, vin, snacks sælges.