|
|
Availability: |
in stock |
Prod. Code: |
Billet kr. 50 incl. kaffe/brød arr. KLUB60 |
|
Fredag den 9/9 Foredrag ved, Karsten ”Kortbuks” Hansen kl. 13-15
Pris kr. 50 inkl. kaffe og kage.
ALLE er velkomne. Billetten skal bestilles og betales senest 1/9 på konto: 9333 - 0002647079.
Husk at skrive navn på indbetalingen, og man oplyser blot sit navn ved indgangen.
"Originalerne i mit liv" kalder naturvejleder Karsten "Kortbuks" Hansen det foredrag, han holder i Romalt Kultur- og Forsamlingshus
Fredag den 9. september kl. 13 i forbindelse med Romalt Fester.
Karsten "Kortbuks", der er kendt fra TV2, hvor han bl.a. har sejlet Gudenåen tynd i en gammel trækano, vil tage sine tilhørere med på en rejse i ord gennem en bondesøns opvækst med fokus på alle dem, ingen havde brug for. Her møder vi Cylus, Smedepeter, Ingeborg, Frederik Frysehus, Jørgen Knudsen, Mams, lille Poul og mange andre. Mennesker, som fortjener, at deres historie bliver fortalt smukt - og med et glimt i øjet.
Det er fortællerens egen historie med humor og gribende øjeblikke men samtidig er det manges historie, for vi var mange som voksede op i det landbrugsland, der så drastisk skiftede karakter, da hesten forsvandt, og gårdene blev større og større.
Klub 60 har inviteret Karsten Kortbuks til Romalt ifm. de årlige ELRO-dage med økonomisk støtte fra ELRO Fonden.